Sankthans urt

Sedum Matrona

Billede: Sedum Matrona.jpg

Midsommerfesten er vel overstået og nærmest glemt, og nu står sankthansurten flot og festlig med masser af små bitte blomster samlet i skærme. Bierne sværmer om de nektarfyldte blomster, og når man stikker næsen tæt nok på, kommer der da også en svag sødlig duft frem. Sankthansurt har formodentlig fået sit navn, fordi det er en hekseplante. Ved sankthans brugte man rødderne for at forudsige fremtidige varsler. Rodstokken er desuden blevet brugt medicinsk.

Sankthansurt er en særdeles nem plante i haven. Som nybegynder er det én af de nemmeste at starte med. Den breder sig kun ganske langsomt, holder selv blomsterstandene og skal ikke bindes op, får ikke sygdomme eller plagende skadedyr og så er den fuldt hårdfør.

Sankthansurt findes i flere forskellige blomster- og bladfarver. Prøv både de helt hvidlige og de dybt purpurfarvede med violette blade. Start med at bruge dem i krukkerne her i efteråret og plant dem ud i bedet til foråret, når din krukke skal fornyes med forårsblomster. Plant dem enkeltvis eller i små grupper i dit bed, eller kant dit bed af med en lav hæk af sankthansurt.

Husk også at sankthansurt har lang holdbarhed i vaser, når blot vasevandet udskiftes hver tredje dag.

Gå til bestilling af Sankthans urt>>