Billedet viser fordelen ved at plante med Bio-aktivator

Kan svampe få planter til at gro ?

Hekseringe i græsplænerne er et fascinerende fænomen. Inde midt i ringen vokser græsset fuldstændig som resten af plænen. Lige bag svampene er det helt dødt, men på ydersiden vokser det flot og kraftigt. Og det skyldes at svampens ”rødder”, myceliet, vokser i symbiose med græsset. Det kaldes en mykorrhiza forbindelse, rent fysisk er myceliet og plantens rødder vokset sammen. Planten leverer sukker fra fotosyntesen til svampen, svampen leverer vand og næring til planten. Da svampen laver jordtræthed for sig selv dør den inde fra, derved opstår ringen. Og lige bag svampelegemerne mister græsset mykorrhiza forbindelsen og mistrives voldsomt, derfor ser det dødt ud.
I egeskovene især findes kantareller, de danner symbiose med egene.
Der findes på verdensplan talrige eksempler på sådanne forbindelser, i alle tilfælde trives både den gavnlige svamp og symbioseplanten rigtig godt.
Der kan købes produkter med forskellige svampe i. det skal blandes i jorden, gerne i forbindelse med plantningen. Det kan dog tilføres i eksisterende beplantninger, bare det kultiveres og vandes godt ned i jorden. I løbet af en sæson vil svampemyceliet udvikle sig og danne mykorrhiza forbindelserne, med forbedret vækst i beplantningen til følge.

Billedet viser fordelen ved at plante med Bio-aktivator
Venstre side af billedet er plantet med bio-aktivator. Resultat 100% etablering. Højre side er blot plantet i den eksisterende jord.

Men virker det?
Jeg er ikke i tvivl, det virker. Men bevise det er svært.
I det sene efterår 2014 plantede jeg et kort stykke bøgehæk hos en nabo, barrods planter 80-120 i kvaliteten 1/2. Halvdelen blandede jeg ”Bio Plante Aktivator” i.
Her 10 måneder senere ser det således ud: Den halvdel der er tilført svampene (til venstre på billedet) er etableret 100%. Den resterende del mistrives og har et udfald (døde planter) på ca 12%. Plejen har været ens da min nabo ikke er informeret om forsøget (før nu).
Jeg synes forsøget taler for sig selv. Ingen magi, det er ren naturvidenskab og ret fantastisk.
Har du planter der af uforklarlige årsager mistrives, eller skal du til at plante nyt? Jeg kan kun anbefale at tilføre svampene. Det store arbejde med etableringen er den samme og det her en overkommelig ekstra del, både fysisk og økonomisk.

Læs mere om bio-aktivator…

Anlægsgarnter Arne Biering
Arne Biering