Juletræet kommer fra Tyskland

clip_image001

I forhold til så mange andre traditioner, som vi viderefører år efter år, er juletræet forholdsvis sent introduceret i Danmark. Man mener, at det første juletræ blev tændt på Holsteinborg i 1808. I 1811 tændtes det første københavnske juletræ i Ny Kongesgade 221 hos unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1½ år. Drengen blev i sine voksne år en kendt politiker. Martin Lehmann var fra Holsten og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sit eget barndomshjem. Allerede i 1400-1500 årene holdt tyske håndværkslaug en slags juletræsfest, hvor et stort pyntet grantræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen.

Det varede en del år, før juletræsskikken slog bredt igennem. Først omkring 1. verdenskrig bliver juletræet efterhånden rigtig udbredt. Og selv efter dette tidspunkt, var det langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ. I arbejderhjem blev der lavet træer af grønkålsstokke, grene og kamuflerede kosteskafter.

I Danmark produceres der hvert år omkring 10 mio. juletræer, så i dag er det en eksportvare. Det betyder dog ikke, at du skal snydes for et dansk produceret kvalitetsjuletræ til din stue. På Plantetorvet.dk kan du frit vælge, hvilket træ, der passer til din stue, din altan, din forhave, din udestue, din trappe, din campingvogn, eller hvor du nu ønsker dig at stille det.

Gå til bestilling>>