Gartnerens havetips uge 35

blomster, stauder, flot haveMens sommeren går på held med en overflod af frugt og grønt fra haven, er der nu langt mellem havens blomstrende planter. Jeg vil i et senere nyhedsbrev vise nogle flotte blomstrende planter til denne årstid.
Men alle stauder, buske og træer er nu synlige i deres fulde størrelse, hvilket giver et godt overblik over hvad der måske står for tæt eller hvor der mangler planter. Det gør det nemt at planlægge omlægninger.
Er der noget du ønsker helt væk er det kun at grave det op nu og kassere. Ønsker du at flytte planter vil jeg foreslå at du markerer dem nu og så planter om i løbet af september.
Hvis der skal skæres enkelte grene af kan det også ske nu, dog ville jeg vente med frugttræerne til sidst i september efter høst.
Men det er nu du skal købe forårsløgene til haven.
Plant gerne løgene nu, men det kan gøres de næste måneder. Generelt er det dog nemmest at planlægge placeringen nu.
Billedet viser en tivoli-blanding som du selv kan lave ved køb af forskellige farver og så blande dem. Vær opmærksom på at de skal blomstre samtidig hvis du vil have det som på billedet. Blomstringstidspunktet står på pakningerne.
Løgene skal plantes i en dybde svarende til 3 gange løgets højde. Der er altså stor forskel i plantedybden om det er et 2 cm vintergækløg eller et 6 cm tulipanløg.

Anlægsgarnter Arne Biering
Arne Biering