Efterårsblomst over Danmark

Jeg er lige hjemkommet fra det centrale Tyskland kan jeg konstatere at her er det lunt endnu. Med sneen og de smukke høstfarver i hukommelsen, er det uomtvisteligt at nu er det efterår. Det lune vejr til trods skifter farven til gul, rødlig og brun, jo de vedagtige planter kender besøgstiden – vinteren nærmer sig.
Efterårsblomster bliver det kaldt i dele af Asien, de smukke farver bladene antager.
De mange nedfaldne blade skaber dog problemer for græsplænen, og bør fjernes hurtigst muligt. Den skygge et lag blade skaber for græsplanterne, får dem til at mistrives og måske dø, hvilket ender med bare pletter til foråret. Og da græsset stadig vokser, er det oplagt at bruge plæneklipperen til klipning og fjerne blade. Er den er udstyret med en opsamler er det nemt, med sideudkast kan man blæse bladene delvist sammen. En motoriseret blæser er dog særdeles effektiv.

Bladopsamling med plæneklipperen
Bladopsamling med plæneklipperen

Jeg anvender de finthakkede blade under rhododendron, jorddække i urtehaven eller i komposten. Her omdannes de til nyt muld i løbet af det næste år og tilfører dermed nyt næring til jorden.
Er du træt af at se på visne staudetoppe, kan du klippe dem 20 cm over jorden og så lægge bladene der i mellem. Klip ikke stauderne helt ned, toppen beskytter de nye spæde skud der er i jordoverfladen og et bladdække er en fantastisk beskyttende dyne mod vinterens barfrost.
Opfej fra stier og terrasser er også godt at fordele i bede og under buske. Her vil den smule sand der uvilkårligt følger med, på sigt, forbedre en fed lerjord så den bliver lettere at arbejde med.
Brug et par eftermiddagstimer i haven, der er det mest tørt og en dejlig måde at afslutte dagen på.

Anlægsgarnter Arne Biering
Arne Biering