Fri fragt ved køb over 1.500 kr.
Godkendt af e-handelsfonden
+ 2.000 glade kunder på Trustpilot
Klik og hør julemusik fra Plantetorvet.dk  
INDKØBSKURV
I alt kr. 0,00 DKK
Indtast venligst dit postnr:
Skriv kommentar til SÅNING af GRÆS – Få mest ud af din nye græsplæne! » Skriv eller læs spørgsmål til “SÅNING af GRÆS – Få mest ud af din nye græsplæne!”
    Hvis du har spørgsmål til noget, er vi altid glade for at kunne hjælpe og give dig vejledning. Det er let og simpelt at stille et spørgsmål til vores eksperter - og så er det GRATIS!

Når der skal anlægges en ny græsplæne er det ekstremt vigtigt for et godt resultat at alt forarbejdet bliver udført korrekt, så som jordbundsforhold, planeringen, det korrekte græsfrø mv. så der er mange forhold der skal tages hensyn til. Du kan her læse mere om hvordan du får mest ud af din nye græsplæne.

SÅNING af GRÆS

Jordbehandling

Det er vigtigt at være omhyggelig med tilberedningen af jorden inden såning for at opnå en god slidstærk græsplæne. Såvel muld som råjord skal have en passende porøsitet, for at nedbøren kan sive ned i jorden, og så græssets rødder kan vokse uhindret. Grubning og dybdeharvning er ofte nødvendigt. Vækstlaget bør være mindst 20-25 cm.
Har du brug for at få forbedret jorden, kan du på Plantetorvet.dk købe en god havekompost, som skal iblandes den eksisterende jord. Er der behov for at forny vækstlaget helt, kan du bruge vores supermuld eller gartnermuld, som lægges ud i de øverste 7-10 cm.

Løst læsset MULD / KOMPOST til at forbedre jordbundsforhold MULD / KOMPOST leveret i big-bag

Muld og kompost kan leveres på flere måder afhængig af mængde, samt hvor i landet der skal leveres. De mest almindelige metoder er løse læs, hvor mulden enten tippes af eller grabbes ind hvor den skal bruges, eller levering i big-bags.

Planering

Græsplænen behøver ikke at være vandret, men den skal være jævn. Er der behov for større terrænreguleringer, bør disse foretages ved planering af råjorden, hvilket betyder, at muldjorden først fjernes og siden læsses tilbage igen, når reguleringen er færdig.

Jordbundsforhold

Græsplæner lykkes bedst, når de anlægges i sandmuldet jord. Lerholdig jord kan med fordel tilføres et lag sand på 10-15 cm. Tilførsel af sphagnum er normalt ikke nødvendig. Sand og muld blandes grundigt til et ensartet lag uden jordklumper. Herved kan der opstå bløde pletter eller luftlommer, som fjernes ved at gå med små overlappende skridt over arealet. En havetromle er uanvendeligt til dette formål. Jordbehandlingen bør altid foregå i passende tør jord.

Forberedelser til såning

Inden græssåning må arealet finplaneres. Brug en lang planke eller en stige til kontrol af planeringen. Når planeringen er tilfredsstillende, rives arealet, så der forekommer et par cm. løs muld. Jordklumper, sten, ukrudt m.v. fjernes.

Såning af græs

Det tilrådes at blande frøet godt igennem inden såning. Frøet kan sås med hånden eller med maskine. Frøet deles i 2 lige store portioner som sås på langs og på tværs af arealet. Tillige med græsfrøet bør tilføres gødning – gerne en organisk plænegødning, som du bl.a. kan finde på Plantetorvet.dk . Frø og gødning dækkes med 5-10 mm. jord ved let rivning. Tromling med glat tromle frarådes, men en gittertromle er velegnet.

Såning af græs - vellykket plæne

facebook comments:

  • mariann boysen

    Tydelig forklaring på alting, så nu vil jeg for første gang prøve at så græs.

    April 26 2013
    CommentsLike
    • Bjarne Schou Andersen

      Hej

      Du skal først så når vintern (hvis den kommer) er ovre.. når risikoen for nattefrost er overstået.. Vil du tidligt i gang kan du bruge Turfline® Turbo som kan spire ved lave jordtemperaturer..

      Ved at så nu, risikerer du at frøene spirer, og der derefter kommer hård frost, som kan ødelægge frøene igen.

      January 16 2012
      CommentsLike
      • Leif Pehrson

        Hej

        Er det ok at lægge frøene nu eller skal jeg vente til sidst i april.
        Er klar over at spiring af frøen først sker ved højere jordtemperatur end der er for tiden .
        På forhånd tak
        Mvh leif

        January 16 2012
        CommentsLike
        • Stine

          Hejsa

          Vi har netop sået græs, ca 400 kvm, men det ser ud til at det dejlige påskevejr uden regn fortsætter. Skal vi vande det ganske lidt for at få gang i processen, eller hvad er jeres råd?

          April 25 2011
          CommentsLike
          • Jacob Justesen

            Hej Tonny
            Forskellen på en stor sten og en lerpartikkel er i grove træk størrelsen.
            Hvis du laver en bunke store sten vil du se at der er en masse lufthuller omkring stenene fordi de ikke passer sammen, disse huller kan fyldes ud med mindre sten og hullerne mellem dem med mindre partikler. derfor kan lerjorden pakke så der er meget få og små huller tilbage og så kan jorden blive noget hård.
            Lerjorden kan også i perioder klistre til fodtøjet hvis man går på den når det er vådt.
            Men der er også fordele
            En lerjord er god til at holde på vand og på næring så planterne ( og græsset ) gror normalt bedre på lerjord end på sandjord
            Du kan uden problemer fræse lerjorden når den er våd, men ikke for våd (hvis den er for våd vil den klistre og ikke smuldre som den gerne må ) og ikke for tør, ( så bliver den meget hård og hermed svært at fræse.
            Du kan forbedre lerjorden ved at tilføre groft bakkesand. Du kan lægge 10 cm. Bakkesand oven på leret og fræse det ned så er der en god jord.
            Venlig hilsen
            Jacob

            February 23 2011
            CommentsLike

            • Hej
              Jeg skal til foråret så ny græsplæne på ca. 500m2, bunden er meget hård lerjord! og jeg vil have mulighed for 20 cm muldjord. Jeg mener ikke at nogen fræser vil have mulighed for at arbejde med lerjorden, selv minigraver har store udfordringer med jorden, hvad gør jeg.
              Mvh. Tonny

              February 19 2011
              CommentsLike
              • Ole Hanghøj

                Hej.

                Vi fik sået græs i september – og det gror fint. Det er faktisk groet så fint, at det mod forventning er så langt, at det måske burde slås inden vinteren. Det er vel et sted mellem 5-12 cm langt, afhængigt af jorbund/sol- og lysforhold. Bør det klippes nu, f.eks. ned til 6-7 cm. – eller skal vi, som nogen foreslår, lade det være til foråret?

                På forhånd tak

                Ole Hanghøj

                October 31 2010
                CommentsLike
                • Mette

                  Hej,

                  Vi vil gerne etablere en græsplane på et stykke hvor der på nuværende tidspunkt ligger fliser. Under fliserne er der et lag på ca. 50 cm. med stabilgrus/sand. Hvor meget af dette lag skal fjernes og hvor meget jord skal der tilføres før der kan sås græs??

                  Mette

                  October 31 2010
                  CommentsLike
                  • Kim

                    Hej, jeg fik sået min nye græsplæne i sommers, desværre lige midt i tørketiden. Græsset er dog kommet op nu (troede jeg), for når jeg kigger grundigt efter er jeg overbevidst om at meget af plænen er fyldt med noget som ligner græs.. Ukrudten ligner græs men har meget længere strør og vokser vandret, håber der er noget hjælp at hente.

                    October 17 2010
                    CommentsLike
                    • Benny

                      Hej.
                      Jeg har et stykke leret jord, hvor der har stået et skur i ca 30 år. Jeg vil så græs i jorden, men den er meget komprimeret og leret. Jeg har vendt jorden med en spade for at se om der så kunne gro noget i den (ukrudt) for så kan græs vel også!? Jeg har noget stabil grus tilovers og mit spørgsmål er så, om jeg skal blande det med jorden for at “lufte” den og fræse og planere og derefter så græs? Hvad vil du anbefale jeg gør???
                      Grønne hilsner – Benny

                      August 10 2010
                      CommentsLike


                       
                      Har du brug for hjælp?
                      Vi lever af glade kunder
                      Vi har + positive anmeldelser
                      fra glade kunder på Trustpilot.
                      Plantetorvet.dk er E-mærkede - sikkert sted at handle online
                      Børsen gazelle
                      devider
                      devider